Velkommen til til.
Vi er er en gratis evangelisk side, alt er uden copyright. Vi er ikke præget af en bestemt kirke -retning. Vi arbejder på at få en fælles gratis evangelisk database
Vi bygger på Bibelens lære, på apostlens lære med Jesu som hovedet for Hans menighed
Nordriget, Israels 10 nordlige stammer blev kaldt Efraim - efter den største af dem - eller slet og ret Israel, fordi det vitterligt var hele Israel - med undtagelse af Juda stamme. Sikkert også fordi de 10 nordlige stammer betragtede sig selv som ”det sande Israel”, som havde retten på sin side ved løsrivelsen fra Juda (1. Kg 12.16)
Sandheden var imidlertid den, at de i vantro mod Guds ord havde ladet skjult misundelse drive dem til at frasige sig deres del af messiasforjættelsen til Juda og i stedet bekende sig til to guldkalve (1. Kg 12.30).
Benjamin var så lille efter de øvrige stammers udryddelseskrig imod den (Dom. 20.48), at den regnedes med til Juda.
Men Israel som således løsrev sig fra Juda’s overherredømme efter kong Salomos død, eksisterede som fri og selvstændig nation efter trælleriet i Ægypten i nøjagtig 777 år, 7 måneder og 7 dage.
Dette kan verificeres ved en sammentælling ud fra de to kongerækker i kongebøgerne, som er opstillet herunder.
DE 5 TJENESTER SKJULT
"Han gav os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister og andre som hyrder og lærere FOR AT GØRE DE HELLIGE FULDT BEREDTE til deres tjenestegerning; at opbygge Kristi legeme."
(Ef.4.11-12)
Inden for de 888 år, hvor Israel eksisterede som en fri og selvstændig nation, var Israel administreret tilsvarende af 5 autoriteter, som Gud oprejste til frelse for sit folk fremimod opbygningen af Guds tempel i Jerusalem - det tempel som skulle være et forbillede på den nytestamentlige menighed, Kristi Legeme.
Ægyptens koglere udbrød, da Moses overgik dem i mirakelkunst: "Dette er Guds finger" (2.Mos.8,15), og sådan har Gud oprejst 5 tjenester i menigheden, som har den samme autoritet. Disse fem udgør Guds hånds 5 fingre i menigheden; 1. evangelisten, 2. hyrden, 3. læreren, 3. profeten og 5. apostelen, hvormed Han opbygger sit åndelige tempel idag.
1.
Moses - Evangelisten
Moses kom til Ægypten og forkyndte, at “Jeg ér” - Abrahams, Isaks og Jakobs gud - havde vist sig for ham og sendt ham til dem for at befri dem fra slaveriet og føre dem til et land, der “flyder med mælk og honning.” Han brød De ægyptiske afguders magt ved de 10 plager eller straffedomme, Gud eksekverede på Moses’ bøn.
Moses udstillede de 10 øverste ægyptiske guder, som hver især var gud over hvert af de 10 områder, som plagerne vedrørte.
Hapi, Nilens Gud, blev ydmyget, da Moses forvandlede Nilen til blod, Heket, som afbildedes med et hoved som en frø, blev overvundet af frøplagen, Geb, jordens Gud, blev slået, da støvet blev til myg osv. osv.
Det var det samme evangelistiske princip, der var i funktion, da evangelisten Filip forkyndte frihedens budskab og åbenbarede Guds kraft i Samaria, så selv troldmanden Simon kom til troen. De onde ånder fór ud, og han gjorde store tegn og undergerninger, Ægyptens afguder var blevet slået igen. Moses er et forbillede på evangelisten i menigheden.
2.
Josva - Hyrden
Moses døde efter at have udpeget den mand, der skulle føre Israel ind i det forjættede land - Josua Nuns søn, som var fuld af visdomsånd (5. Mos. 34,9). Under Josuas ledelse nedkæmpede Israel ved Herrens hjælp de 7 fjendtlige folkeslag, som indtil da havde beboet det forjættede land - Kana’an. Han nedbrød fjendens fæstningsværker såsom f.eks. Jeriko, hvis mure styrtede sammen, da Israelitterne blæste i vædderhorn.
Dette er et fantastisk billede på de tankebygninger, som Hyrden ved Helligånden lys begynder at nedbryde i deres sind, som lytter til hans forkyndelse. Herren er nødt til at nedbryde levnet fra det gamle liv, fjendens fæstningsværker hvor de onde ånder havde fodfæste.
Herren ønsker imidlertid ikke kun at nedbryde men også at opbygge, så efterhånden som Josva indtog landet, fordelte han det blandt Israelitterne, så hver stamme fik sin lod, og hver israelit fik sin jordlod til evig arv. Dette betyder, at vi hver især skal se, hvilken tjeneste har til os individuelt – hvilken side af Kristus netop jeg er kaldet til at udtrykke – hvem jeg er i Kristus.
Moses kalder Josva for "hyrde" (4.Mos.27,16-18). Josva definerede Israels, Guds Riges grænser udadtil. Dette er et billede på en anden vigtig egenskab hos hyrdetjenesten, nemlig dette at han ved skriftens ord forkynder os, hvad vi har fået i Kristus - hvem vi er i Ham og Han i os - hvad der tilhører Guds Rige, og hvad der tilhører verden.
Josva hedder på hebraisk Jeshua, som er det samme navn som Jesus. "Hyrde" er også den eneste af de 5 tjenestetitler, Jesus benævner sig selv med. Josva er et forbillede på menighedens hyrdet.
3.
Dommeren - Læreren
Herren sendte ialt 12 dommere - eller befriere - som bl.a. slog den indtrængende fjenden tilbage og hver gang bragte okkupationen til ophør. Når Israel var faret vil fra Gud og havde brudt fællesskabet med Ham ved deres afgudsdyrkelse, lod han fjenden trænge ind og kue dem. Når så deres skrig over deres undertrykkeres hånd nåede op til Gud, lod han dommere fremstå, som brød fjendens magt over Israel. (Dom.2,11-16)
Dommeren er et forbillede på lærertjenesten i menigheden, og fjenderne er et billede på de åndsmagter, der prøver at trænge ind og ødelægge menigheden indefra. På samme måde som dommeren uddrev fjenden af landet, uddriver læreren fjenden af menigheden. Han afslører dæmoniske strømninger, lærdomme indflydelse i menigheden. De dæmoner, der inspirerede Israels fjender i dommertiden, er de samme, som nu står bag de falske lærere, hvis falske forkyndelser ødelægger menigheden idag.
Satans farligste angribere er de såkaldte ”Løgnelærere, brændemærkede I deres samvittighed” (Læreren i den kristne menighed kender Guds ord og er I stand til ud fra Åndens lys over dette at identificere fremmed åndsindflydelse via påvisning af uoverensstemmelser mellem denne og Skriften.
4.
Profeten
I Bibelen har vi 4 store og 12 små profeter, hvis skrifter er en del af den. Men der er ialt 88 profeter i Bibelen.
Profeten har bevaret sin titel uændret, fordi tjenesten er den samme.
Han udkalder stadig tjenere, forudsiger fremtidige hændelser og udstikker, sammen med den øverste autoritet, som nu ikke længere er kongen men apostelen, retningen for menighedens arbejde.
5.
Kongen - Apostelen
Efter de 12 dommere oprettede Gud kongedømmet efter Israelitternes krav. De ville ikke vente på, at Herren selv opfyldte sin forjættelse og sendte Messias, jødernes konge, men de krævede en konge, “der kunne føre deres krige.” Samuel indsatte først Saul og dernæst David - manden efter Guds hjerte - som konge. Det var netop David, der fik udpeget det sted, hvor templet skulle bygges, og som af Herrens egen hånd modtog en nøjagtig beskrivelse af helligdommen, dens indretning og anvendelse:
“ Herren har sat mig ind i alt dette ved et skrift, jeg har fra Hans egen hånd...”
(1.Krøn.28,19)
Dog måtte han ikke selv bygge det, men den næste konge, hans søn Salomo, skulle bygge det af de materialer David havde samlet og efter den plan, David havde fået af Gud
Der var ialt 40 konger i Israel og Juda. Kongen er et forbillede på apostelen og denne tegning er netop dét, der kendetgner aposteltjenesten. Apostelen er ham, der har planen over menighedens opbyggelse, Ligesom David havde tegningen over templet. Paulus, som er den største af alle apostle, siger om sig selv: "...thi jeg har ikke forsømt at forkynde jer hele Guds frelsesplan." (Apg.G.20,27) Han var altså bærer af Guds frelsesplan, "...jeg har indsigt i Kristi hemmelighed, som i tidligere tiders slægter ikke var kundgjort for menneskenes børn..." (Ef.3,4b-5a)
Paulus kaldte sig selv for en "kyndig bygmester" (1.Kor.3,10). Jesus var "Den sten som blev vraget af bygmestrene" (1.Pet.2,7). Her referer titlen til yperstepræsterne, som ikke var kyndige men derimod uforstandige; "tilgiv dem, thi de ved ikke, hvad de gør." (Luk.23,34)
Apostelen er også bærer af de 4 øvrige tjenester; han er "tommelfingeren" på Guds hånd - den eneste finger, som på naturlig vis kan brøre alle de øvrige 4 fingre. Når paulus kom til en by, begyndte han at virke som evangelist og at prædike for de ufrelste, indtil Gud føjede nogen til ham. Dem begyndte han så at virke som hyrde overfor og tage sig af og hjælpe tilrette i Kristus. Derefter begynde han så ved sin lærergerning, som vel var den mest fremtrædende side ved Paulus' tjeneste, at opbygge dem i Kristus og undervise dem i Guds Ords hemmeligheder. Endelig virkede han som profet og udkaldte i kraft af sin autoritet på dette område nye tjenere, som så indsatte ældste og diakoner, inden han drog videre til den næste by.
På samme måde var kongeembedet i Israel forbilledligt i besiddelse af tilsvarende alle 5 funktioner:
1. Han var som Moses en evangelist; dvs forkynder for hedningerne, de "ufrelste." Dronningen af Saba, som lå i Ætiopien, kom til tro på Israels Gud (1.Kg.10,1-10)
2. Han var som Josva en hyrde for folket og som ledte det med den visdom, Gud havde givet ham.
3. Han var som dommerne en lærer, der dømte og skiftede ret med visdom mellem de to skøger. (1.Kg.3,16-28)
4. Han var en profet, da Gud lod sig til syne for ham 2 gange. (1.Kg.11,9)
5. Og som konge var han en apostel, der havde tegningen over templet, som er et billede på menigheden (1.Pet.2,5).
DE 70 ÅR ISRAEL
"Herren talte til Moses på Sinajs bjerg og sagde: Tal til israelitterne og sig til dem: Når I kommer ind i det land, jeg vil give jer, skal landet holde sabbatshvile for Herren. Seks år skal du tilså din mark, og seks år skal du beskære din vingård og høste afgrøden; men i det syvende år skal landet holde fuldstændig hvile, en sabbat for Herren; da må du ikke tilså din mark eller beskære din vingård. Hvad der har sået sig selv efter din høst, må du ikke høste, og druerne fra de ubeskårne ranker må du ikke plukke. Landet skal have et hvileår. Hvad landet i løbet af sin sabbat selv frembringer, skal I have til føde, du selv og dine trælle og trælkvinder, dine daglejere og de tilflyttere, der bor hos dig; også dit kvæg og de vilde dyr i dit land skal have dets afgrøde til føde.
Så skal du tælle syv sabbatår frem, syv gange syv år; de syv sabbatår bliver i alt niogfyrre år. På den tiende dag i den syvende måned skal du lade hornet lyde; på forsoningsdagen skal I lade hornet lyde overalt i jeres land. I skal hellige det halvtredsindstyvende år og udråbe frigivelse i landet for alle dets indbyggere; det skal være et jubelår for jer. I skal hver især vende tilbage til jeres ejendom, I skal hver især vende tilbage til jeres familie. Det halvtredsindstyvende år skal være jubelår for jer; da må I ikke så, I må heller ikke høste det, der har sået sig selv, og I må ikke plukke druer fra de ubeskårne ranker. For det er jubelår, det skal I holde helligt. I skal spise dets afgrøde lige fra marken."
(3.Mos.25,1-12)
"Men hvis I ikke hører på mig og ikke følger alle disse befalinger, hvis I forkaster mine love og vrager mine retsregler, og ikke følger alle mine befalinger, men bryder min pagt, da vil jeg også gøre LIGE FOR LIGE imod eder..."
(3.Mos.26,14-16)
"Da skal landet, medens det ligger øde og i er i Eders fjenders land, få sine sabbater godtgjort, da skal landet hvile og få sine sabbater godtgjort, imens det ligger øde, skal det få den hvile, det ikke fik på jeres sabbater, dengang i boede deri." (3.Mos. 26,34-35)
Israels land skulle altså ligge brak og måtte hvert 7. år ikke dyrkes. Desforuden skulle det ligeledes hvert 50. år ligge udyrket. Ellers ville Gud gøre lige for lige imod dem og udstøde dem af landet i en tilsvarende periode.
Og nøjagtig sådan kom det til at gå. Israel holdt ikke Guds sabbatsbud men dyrkede jorden kontinuérligt i de 430 år, hvor Guds tempel stod i Jerusalem. Derfor sendte Gud Babyloneren Nebukadnezar for at føre dem bort til Babylon. Han nedbrændte Templet, som Israel havde ringeagtet ved deres ulydighed, og de måtte vandre i landflygtighed til Babylon, hvor de levede i længsel efter deres hjemland.
Efter templets 430 år og dets efterfølgende ødelæggelse, lå landet i dén forstand øde hen i 70 år, indtil Israel vendte hjem fra landflygtigheden i Babylon. Jeremias siger at dette skete, for at landet kunne få sine sabbater godtgjort.
(2.Krøn.36.21, Jer.25.11, Jer.29.10)
...og Daniel sagde, imen han var i Babel:
”...i (Darius’) første regeringsår lagde jeg, Daniel, mærke til det åremål, i hvilket Jerusalem efter Herrens ordtil profeten Jeremias skulle ligge i grus, halvfjerdsindstyve år.”
(Dan. 9.2)
På et eller andet tidspunkt i Israels historie, forsømte Israel altså at lade jorden ligge brak i sammenlagt 70 år.
Det ved vi jo, at den skulle både i sabbatsåret, som var hvert 7. år og I jubelåret, som var hvert 50. år.
Der skal en periode på 430 år til for at afholde 70 sabbatsår, fordi på 430 år er der
61,4 sabbatsår og 8,6 jubelår - tilsammen 70 år.
I afsnittet De 430 år læser vi, at disse 430 år var Templets tid; Guds eller Salomos Tempel stod i Jerusalem i 430 år, og Guds herlighed var I Templet. Disse 430 år var kritiske for Israel, da deres moralske standpunkt I forhold til Guds lov ville blive nidkært bedømt i denne periode.
Dette tyder på, at Israelitterne i den tid, templet stod, dyrkede jorden kontinuérligt uden at lade landet få den foreskrevne hvile. Foruden dette dyrkede de afguder, mens Shechina - Guds herlighed – var I templet.
Hvis dette er tilfældet, har Gud for første gang givet Israel "lige for lige." De undlod at lade jorden ligge brak i sammenlagt 70 år - og Herren straffede dem med 70 år i landflygtighed, hvor landet kunne få sin tiltrængte hvile.
Dette burde jo ifølge al fornuft have fået Guds folk til at vende om. En sådan kontant afregning og opfyldelse af profetien måtte få én til at indse, at en langt hårdere straf - nemlig en 7-foldig - kunne ventes.
PROFETISK ADVBARSEL
Det her er til dig der tænker. Ja, ja, der siges jo så meget. Læs altid hele afsnittet vers referer til.
Du små sover eller er total faldet i søvn. Hør Den Hellige Ånds vækker stemme min ven. Hør Jesus.
HVEM I DAG TROR, AT DET ER GUD DER FØRER SVÆRDET OVER
ET LAND?
Det er ikke ret mange, hvorfor?
De hører ikke det profetiske ord, kender det ikke, vil ikke høre, vil ikke se. De vandrer i blinde famler sig frem, siger det er jo en anden tid nu, ja, tiden er en anden Guds sidste profetiske ord går i opfyldelse, Hedninge tallet er snart fyldt og menighedens tidsalder forbi. Jesus kommer meget snart igen for at hente sin menighed.’’Apostlen Paulus sige ri 1 Thessaloniker. Når de siger: "Fred og ingen fare"! da er undergangen pludselig over dem ligesom veerne over den frugtsommelige, og de skal ingenlunde undslippe."
Det er nøjagtig det en moderne kirke uden det profetiske gør. De siger fre og ingen fare det er bare en del af livet og dets storme, sådan er livet bare.’
Ezekiel 33 2-6
" MENNESKESØN, TAL TIL DIT FOLKS BØRN OG SIG TIL DEM: NÅR JEG FØRER SVÆRDET OVER ET LAND, OG FOLKET I LANDET TAGER EN MAND FRA SIT OMRÅDE OG SÆTTER HAM TIL VÆGTER, NÅR HAN SER SVÆRDET KOMME OVER LANDET,
DA BLÆSER HAN I BASUNEN OG ADVARER FOLKET.
MEN NÅR NOGEN HØRER LYDEN AF BASUNEN OG IKKE LADER SIG ADVARER, SÅ SVÆRDET KOMMER OG TAGER HAM BORT, DA SKAL HANS BLOD KOMME OVER HANS EGET HOVED. -
HAN HØRTE LYDEN AF BASUNEN, MEN LOD SIG IKKE ADVARE. HANS BLOD SKAL KOMME OVER HAM SELV. MEN DEN SOM LADER SIG ADVARE, SKAL BJERGE SIN SJÆL.
MEN HVIS VÆGTEREN SER SVÆRDET KOMME OG IKKE BLÆSER I BASUNEN, DA BLIVER FOLKET IKKE ADVARET. NÅR SVÆRDET KOMMER OG RIVER EN SJÆL BORT IBLANDT DEM, BLIVER HAN TAGET BORT I SIN EGEN MISGERNING. MEN HANS BLOD SKAL JEG KRÆVE AF VÆGTERENS HÅND."
Når folket tager en mand fra sit område. -
Det må være en menighedsforstander, i dag kaldes de præstøer, eller en anden af de fem tjenester fra området, som er områdets vægter. Han har fået en basun, Guds profetiske ord! Gud personligt har sælavet ham med netop den tjeneste, ve det menneske der rører en sådan. Med denne basun skal han advare Guds folk og omegnens ikke frelste mennesker. Nogle få er i dag kaldet til vægtere, de støder i Guds basun for at vække de sovende kristne i menighederne, men få vil vækkes i dag.
ES. 21 11-12 " DER RÅBES TIL MIG: VÆGTER, HVORDAN SKRIDER NATTEN, VÆGTER, HVORDAN SKRIDER NATTEN? VÆGTEREN SVARER: MORGEN KOMMER, MEN OGSÅ NAT! VIL I SPØRGE, SÅ SPØRG! KOM KUN IGEN.!"
Den menighed, det folk der ikke har interessen for at spørge får intet lys fra vægteren. Natten kommer over dem, som en tyv. Deres eget blod kommer over deres hoved.
1 TES. 5-3 " NÅR DE SIGER: FRED OG INGEN FARE! DA ER UNDERGANGEN PLUDSELIG OVER DEM LIGESOM VEERNE OVER DEN FRUGTSOMMELIGE, OG DE SKAL INGENLUNDE UNDSLIPPE.
Det er IKKE en salvet tjenes egen udvælges, det er Guds. Mange forsøger i dag at kalde sig profeter, profeter, i sær online foregår det i dag. Pas på, pas på! Mange er ikke det de siger. Guds bord er IKKE et tage selv bord. Gud er giveren vi er modtagerne.
Hvordan lød vægterens budskab?
Morgen kommer, men også nat. Det betyder for os: Antikrist og den store trængsel er på vej, det er natten, hvor ingen kan arbejde. Også inden for de krisens forsamlinger arbejder anti Kritot ånd i mennesker, de er i mod, så at sige altid i oprør, underordner sig ikke Guds udvalte tjener, de tror dem ikke, helle ikke når det profetisk ord afslører dem. Mange af dem går ud af en menighed begynder på deres eget men det mislykkes altid de sidder som dommere over alle andre menigheder og kristne end dem selv, de har sat sig på Mose dommer sæde. Pas på! Hold dig væk fra sådanne.
Der kommer en morgen efter nat.
Morgen, det betyder: Jesus kommer snart og natten er forbi. ÅB. 22-16 " JEG, JESUS, HAR SENDTMIN ENGEL FOR AT VIDNE FOR JER OM DISSE TING I MENIGHEDERNE. JEG ER DAVIDS RODSKUD OG ÆTLING, JEG ER DEN STRÅLENDE MORGENSTJERNE."
Morgenstjernen lyser allerede i dagens profetiske ord. Hans folk Israel er kommet til landet, hvor han skal være konge. VÆGTEREN SKAL UDBASUNERER DET. SAL.130 5-6 " JEG HÅBER PÅ HERREN, MIN SJÆL HÅBER PÅ HANS ORD., PÅ HERREN BIER MIN SJÆL MER END VÆGTER PÅ MORGEN, VÆGTER PÅ MORGEN."Sådan skal de levendes sjæle hungre efter Herrens komme. Spejde i det profetiske ord efter morgenstjernen. Søge råd hos vægterne. Hvornår har du sidst mødt en vægter?
Israels vægtere sov og kunne ikke advare folket.
Hvad med vore profetiske vægtere?
ES.56-10 " HANS VÆGTERE ER BLINDE, ALLE SAMMEN ER DE UDEERKENDELSE. DE ER ALLE STUMME HUNDE, SOM IKKE KAN GØ. DE DRØMMER, DE LIGGER OG ELSKER AT DØSE." --
En vægter profet er aldrig velanset i sin egen forsamling de siger, ha lige som de gjorde med Jesus, kan noget godt komme derfra. Menigheden Guds folk er ikke uden skyld ia dette. De jog profeterne ud , de ville have et moderne evangelium, hvor de kunne stryge folket med hårene ved at sige nåden dækker, vi er sikret et anderledes evangelium end det bibelen siger, fred og igen fare siger de, Der gamle skal ud det ny ind hvisken religiøs, vildfarelsens ånd. Anti krist ånd er ikke i sådanne i dag. Ve de, ve dem!ånd er ikke i sådanne i dag. De beder ikke om vægtere, de vil ofte ikke høre på vægternes advarsler. Hvis folket ikke spørger vægterne får de ingen svar fra Gud! Hvis vægterne ikke søges for svar søger de ikke Gud for svar, men ligger og døser. Stil spørgsmål til dine vægtere, Guds hyrder/tjenere og forlang svar!
ES.62 6-7 " PÅ DINE MURER, DU JERUSALEM, SÆTTER JEG VÆGTERE, DE SKAL ALDRIG VÆRE STILLE, HVERKEN OM DAGEN ELLER OM NATTEN. - I SOM MINDER HERREN, UND JER INGEN RO.
Må der være nogen i menigheden der minder Herren. Må der være nogen i menigheden der stiller spørgsmål til de tprofetiske ord.
Må der være nogen der beder om og for vægterne. Må der være nogen der VIL høre!
HERREN JESUS KRISTUS, MORGENSTJERNEN KOMMER SNART!
Kære vægtere blæs i jeres basun, så ikke folkets blod skal kræves af jeres hånd.
Du kan vælge bare at læse det hurtig igennem og glemme det eller du kan VÆLGE AT RANSAGE DIG SELV FØR ANDRE. Er du i Guds livets Ånd hører du? Ser du?
TIDEN ER KORT. DET ER TID FOR OS AR STÅ OP F VORES SØVN!
Amen
HER FINEDER DU MERE GRATIS EVANGELISK MATERIALE
https://freegospelfelowshipinternational.blogspot.com/
